Bevægelsesanalyselaboratorium
Sahva har landets mest avancerede teknologi til detaljeret kortlægning af det menneskelige bevægelsesmønster. Ved hjælp af reflektorer, et elektronisk gangunderlag og et avanceret computerprogram, kan vores eksperter afsløre alle detaljer i en menneskelig bevægelse.
Computeren afslører
Teknikken kan kortlægge fra hvilke vinkler og med hvilken kraft, personens led og muskler bliver påvirket under bevægelse. Ved at visualisere kraftudfoldelse og bevægelsesmønstre bliver det tydeligt, hvor der evt. er uhensigtsmæssige bevægelser, der kan få uheldige konsekvenser for personens led og muskler.
Teknikken bruges til flere formål
Sahva bruger den avancerede teknologi til flere formål. Det er for eksempel i arbejdet med at finde frem til den rette type protese eller for at finde frem til den rette aflastning for en dårlig ryg. Når man sammenholder personens computergenererede bevægelser med et billede af den helt optimale bevægelse, bliver det tydeligt for Sahvaeksperten, hvor der skal sættes ind.
Analyse både før og efter
Når personen har fået sit hjælpemiddel til at få et så sundt og stærkt bevægelsesmønster som muligt, kan vi på samme måde checke, om det optimale er nået ved at teste resultatet i vores bevægelsesanalyselaboratorium. Her kan teknikken endnu engang afsløre, om målet er nået, eller det er muligt at opnå et endnu bedre resultat med justeringer eller med andre hjælpemidler.
Sahvas Bevægelsesanalyselaboratorium bruges efter behov af de forskellige Sahva afdelinger
