Skip navigation

Sunde fødder med den rette størrelse sko

En god sko, der passer ordentligt, er alfa og omega for dine fødders sundhed og velvære. Skoen må ikke trykke nogen steder, og dine tæer skal ikke presses sammen, som for eksempel ved spidse og højhælede sko.

Find din rette størrelse sko

For at sikre sig den korrekte længde på en lukket sko, skal man tage bindsålen ud af skoen og lægge den på gulvet, hvorefter man træder op på sålen med sin vægt. Der skal nu være minimum 12 mm foran den længste tå (som ofte er anden tåen!). Desuden skal man sikre sig at de øvrige tæer ligger inden for  bindsålskanten, og at de med god sandsynlighed kan få lov til at arbejde hensigtsmæssigt inde i skoen.

Hammertæer har en årsag

Mange mennesker, der har gået i for små sko, har ofte hammertæer, og dé hammertær kommer i 9 ud af 10 tilfælde af tryk fra for korte sko – med mindre der er tale om et tidligere traume eller en fod med meget høj svang (cavus fod).

Strømper skal være af uld eller bomuld

En anden vigtig ting i forbindelse med fodens sundhed er valg af strømpen. Undgå generelt altid strømper af kunst-materialer. Strømper skal være af uld eller bomuld, så foden kan ånde og ikke forbliver fugtig hele dagen. Hvis du har meget svedige fødder, skal du helst skifte strømper to gange om dagen.

Dialog om sko

Når man kommer som skokunde til Sahva, tager vi gerne en grundig snak omkring fodens funktion og om, hvorfor det er vigtigt, at skoen sidder fast på foden ved hjælp af snørestykket og den stabile hælkappe. Sko skal være indrettet til føddernes velvære og sundhed.

Find nærmeste Sahva butik.

Du kan også se vores udvalg af sunde sko og sandaler i webshoppen.

Bookmark and Share

Relateret tekst

Kontakt os og hør mere om dine muligheder:

 

 

Til toppen