Skip navigation

Stabile knæ til ski og sport

Skader i knæet og skiferie i sigte kan give bekymringer. Har du haft problemer med korsbånd eller menisk, vil en skiortose fra Sahva sandsynligvis kunne hjælpe dig i svingene ned ad bakken.

Skiortosen giver støtte til knæet.

Sahvafit® knæortose er et ortopædisk hjælpemiddel, der stabiliserer og korrigerer fejlstilling i knæet. Den er dynamisk, samtidig med at den giver en fast støtte og minimerer risikoen for at komme ud i de yderpositioner, som kan give smerter eller skade knæet.

Knæortosens dynamik gør, at du kan bevæge benet på en naturlig måde.

Fuld fart gennem svingene

For mange patienter med menisk- eller korsbåndskader, og måske med begyndende slidgigt, kan knæortosen gøre en kæmpe forskel. Mange kan opnå så stor tryghed på skibakken, at de faktisk kan give skiene fart gennem svingene.

Knæortose udviklet til komfort

Knæortosen er udviklet til at beskytte knæets ledbånd og har et forstærket firepunkts-vægtstangssystem. Hængslet har justeringsindstillinger til variation af modstanden, så patientens komfort kan forbedres.

Skiortosen er ideel til dem, som gerne vil genoptage deres sportsgren efter operation i knæet, eller som døjer med svage ledbånd. Knæortosen kan også bruges forebyggende eller som støtte på skiferien. 

Nem at tage af og på

Sahvafit® knæortosen er lettest at tage på, når du sidder på en stol, hvor hele benet er understøttet. Du skal placere midten af hængslet ca. en fingers bredde over knæskallens overkant. Remmene er nemme at indstille, så de passer til netop dit ben. Der følger en udførlig brugervejledning med, når du køber knæortosen.

Styrketræning af svage knæ

Lyt altid til dit knæ og din krop - den er bedst til at fortælle dig, hvornår du skal stoppe. Når man har skader i knæet eller arbejder forebyggende med knæet, er det vigtigt at træne musklerne i benene i styrke, balance og løb.

Køb eller hør mere om Sahvafit® knæortosen

Hvis du er tvivl, om skiortosen er det rette til dig, så kom ind i nærmeste Sahva butik og hør nærmere. Du kan også købe knæortosen direkte i vores webshop.

Relateret tekst

Kontakt os og hør mere om dine muligheder:


Læs mere om og køb 
Sahvafit® knæortose



Læs mere om, hvordan du bliver helt klar til skiferien.


Til toppen