Skip navigation

Små hjælpemidler når fødderne gør ondt

Knyster, hammertæer, ligtorne, hælsporer.. Alle kan opleve skavanker og dårligdomme i fødderne, og det kan påvirke både humøret og resten af kroppen.

Sahva har masser af hjælpemidler til fødderne

I Sahvas webshop og butikker, kan du finde en række enkle midler, der kan lindre og aflaste det meste. Er dit fodproblem større - eller meget smertende - anbefaler vi, at du bestiller tid til en gratis fodanalyse hos en af vores specialister.
Alle fødder kan altid få det bedre!

Hvad er en knyst?

En knyst (hallux valgus) er en tilstand, hvor storetåen drejer hen mod de andre tæer, og foden spidses til. Der dannes en knyst, som er en væskefyldt og fast frembuling på ydersiden af storetåen. Knysten kan blive betændt og give smerter.

Behandling af knyster

En knyst kan opereres, men ofte også behandles uden operation, hvis den behandles i tide.
Sahva tilbyder en knystbeskytter, som er effektiv ved mindre knyster som aflastning og beskyttelse. Den fastgøres omkring store- eller lilletåen og skærmer knysten mod pres fra skoen. Den er lavet af ren blød silikone og passer til alt fodtøj.

 

Hvad er hammertæer?

En hammertå (digitus malleus) er en tilstand, hvor der opstår en bøjning i et eller begge led på anden, tredje, fjerde eller femte tå - men ikke storetåen. Det sker fordi, der opstår en ubalance i muskler og /sener i fødder eller tæer. Den unormale bøjning lægger tryk på tåen, når man har sko på, hvilket giver smerter.
Hammertæer opstår i 9 ud af 10 tilfælde, fordi folk går med for korte sko.  

Behandling af hammertæer

Det er bedst at behandle hammertåen i de tidlige stadier, så den ikke bliver hård og stiv, og derfor kun kan opereres. Hvis man lader stå til, vil hammertåen aldrig gå i sig selv.
Hos Sahva kan du få rådgivning om behandling af hammertæer. Du kan købe hammertåpuden, som fastgøres på den tå, der er berørt, og hjælper med at rette den ud.

Fodindlæg til aflastning

Et specialtilpasset fodindlæg vil ofte udgøre en væsentlig forskel for en person med hammertæer. Når tæerne krummer sig sammen, øges trykket betragteligt på fodens grundled, som kan medføre store smerter, ligtorne og det, der er værre. Dette kan et korrekt tilpasset fodindlæg både forebygge og aflaste.

Hvad er en ligtorn?

En ligtorn er en lidelse som opstår, når belastningen bliver meget stor på et lille hudområde. Derved dannes meget hornstof, som trykkes sammen til en kraftig hornklump. Hornklumpen bliver trykket ind i huden, når man går på den, eller hvis skoen trykker mod tæerne, hvilket medfører store smerter.

Behandling af ligtorne

Kom ind til Sahva og få en snak og gode råd til behandling af ligtorne. Vi forhandler blandt andet både tåkapper og tåpuder, som er effektive i forhold til ligtorne

Hvad er hælspore?

En hælspore er et kalkhorn på hælbenet, som har udviklet sig efter overbelastning af fodens seneplade, og som kan give væsentlige smerter selv ved almindelig gang.
Hælsporen opstår ofte hos idrætsudøvere, som ved hop eller løb ikke har tilstrækkelig stødabsorption i skoene. Også ældre eller overvægtige mennesker, hvis naturlige støddæmpende fedtlag skrumper, har risiko for at få hælspore.

Behandling af hælspore

Ordentlig opvarmning inden man dyrker sport, gode sko og udstrækning, kan man gøre meget for at undgå hælspore.
I både Sahvas webshop og butikker kan man købe aflastende hælspore-kiler.
Et fodindlæg, der er beregnet til aflastning af netop en hælspore, kan ofte være den bedste løsning.

Relateret tekst

Kontakt os og hør mere om dine muligheder:

Se eksempler på små hjælpemidler og aflastende fodindlæg



 

Til toppen