Skip navigation

Slidskader i det "raske" ben

Som benamputeret lurer faren for at pådrage sig slidskader i det ”raske” ben. Samtidig er ryg, nakke og andre led udsatte. Derfor bør protesebrugeren altid have særlig fokus på gangmønster og korrekt justeret protese.

Når uhensigtsmæssige bevægelser i kroppen bliver til en vane, er der risiko for at lave skader på led og knogler.
Paulette Larsen, der er fysioterapeut med mange års erfaring med protesebrugere og konsulent hos Sahva, fortæller:
”En af de typiske skader er slidgigt (osteoartrose), som oftest kommer ved belastning af hofteleddet eller ryggen i modsatte side af protesebenet".

Stor belastning på det raske ben

"Når protesebrugeren ikke benytter sin protese, men hopper rundt på ét ben, er det ”raske” ben alene om at bære belastningen, og det kan skade leddene. Knogleenderne bliver mere ujævne og brusken formindskes. Så glider bevægelserne ikke rigtigt, og knoglerne arbejder uhensigtsmæssigt,” forklarer Paulette Larsen.

Forkert bevægelighed påvirker holdnigen

”Hvis man bevæger sig omkring på albuestokke kan skaden ske i skulderleddene, og her ser man ofte slidgigt. Hvis man har nedsat bevægelighed over hofteleddet, vil det påvirke holdningen og gangmønstret, og det vil give øget belastning på den nedre del af ryggen, hvor der kan opstå slitageskader,” tilføjer fysioterapeuten.

Fokus på snigende skader

Når man er amputeret, er kroppen udsat for belastning - især når protesens længde og pasform ikke er perfekt justeret til kroppens behov.
I tiden lige efter en amputation vil der ske et naturligt svind i muskulaturen på det amputerede ben. ”Stumpsvindet” vil være størst i starten, og typisk vil stumpen have opnået en stabil form efter et års tid.

Benstumpen kan ændre sig hele livet

”Gennem mit virke med benamputerede hos Sahva, har jeg oplevet, at der kan ske små ændringer i stumpen hele livet, og at gangmønstret altid kan ændre sig. Stumpen kan ændre sig, hvis man enten taber sig i vægt eller tager meget på. Det kan betyde at hylsteret ikke længere passer, og at man derfor begynder at kompensere andre steder i kroppen. Øjnene vil altid naturligt søge at se vandret frem, hvorfor kroppens holdning og gangen kan begynde at indrette sig efter det", siger Paulette Larsen.

Vigtigt at få benprotesen justeret jævnligt

Slidskader kommer langsomt snigende. Derfor skal man som amputeret altid være vågen og bevidst om forandringer og løbende tage kontakt til Sahva eller anden bandagist og fysioterapeut for at sikre sig, at man benytter sin krop og protese så optimalt og skånsomt som muligt. Oplever man gener, er det vigtigt at få protesen og gangmønstret efterset. Der er næsten altid muligheder for justering af gangmønstret - og man må gerne stille krav!

Hvordan kan man forebygge slidskader?

Udover at være opmærksom på dårlige vaner, er det altid vigtigt at dyrke motion. Paulette Larsen anbefaler motion og sport, som generelt øger kropsbevidstheden:
”Det anbefales at dyrke en type motion, som man selv synes er sjov. Så er der størst sandsynlighed for, at man fortsætter med glæde. Det er til gavn for både sind og krop. Og når man dyrker for eksempel pilates eller dans, bliver man naturligt mere bevidst om bevægelser og eventuelle uvaner, så den type motion kan særligt anbefales”.

Motion er altid godt for kroppen

Helt generelt kan man sige, at motion som øger styrke, stabilitet, udholdenhed og koordination altid er gavnligt.  Og har man fået slidskader, kan man ofte lindre gennem motion, rigtig kost, rette kropsvægt og medicin.

Hvad gør det ”raske” ben særligt sårbart:

  • når det bærer al vægten, fordi man ikke benytter sin protese
  • når hensynet til det ”raske” ben overses
  • når man hopper omkring uden protese og udfordrer balancen. Der er stor risiko for fald.
  • når vægten svinger; evt. som følge af vanddrivende medicin eller væskeophobning
  • når protesens hylster ikke passer optimalt til stumpen

Relateret tekst

Kontakt os og hør mere om dine muligheder:

Til toppen