Skip navigation

Roere med ben af stål

På vej mod Paralympiske Lege 2012

Med benproteser og en brændende vilje ror de sig gennem vandet og satser fuldt fokuseret på at komme til PL (Paralympiske Lege) i London 2012. Rolandsholdet for handicappede har et hårdt program og mange udfordringer. Men de vil. Og heldigvis er der stor støtte fra Sahva.

“Kom med ned til Verdens Ende!” råber Lotte Madsen fra følgebåden til de to roere Brian og Mathias, hvis singlescullere ligger roligt på Furesøen. ”I skal have 500 meter mere, inden vi stopper for i dag.”
Lotte Madsen er Handicap Team Manager for handicap-rolandsholdet. Det er lørdag morgen og klokken er knap ti. Roerne har været i gang i et par timer.
”Sådan! Godt roet!” Lotte Madsen finder megafonen frem og brøler:
 ”Pas på, I ikke sejler ind i hinanden. Kig op! Sådan!”
Det er en helt almindelig lørdag i de ambitiøses liv.

Kvalificering til PL i foråret

Der er et stykke vej endnu til PL i London. De første otte nationer har netop kvalificeret sig. Der er to pladser tilbage, og den ene plads agter roerne fra Holte Roklub at tage. Den sidste mulighed for at kvalificere sig vil være til foråret til World Cup i Lucerne. Der skal holdet have en 1. eller 2. plads.
”Der SKAL vi ned. Og vi SKAL gøre det godt. Men inden det ligger der enormt meget træning forude. Over vinteren skruer vi fra fem gange ugentligt op til ti gange om ugen. Og vi bliver ved herude, indtil der er is på vandet, ” fastslår Lotte Madsen, mens både roere og følgebåd atter sætter kursen mod land.

Udfordringer til et benamputeret landshold

Der er mange udfordringer, når et benamputeret landshold skal holdes flydende. Den største opgave er at sammensætte den rigtige og stærkeste besætning. De mulige aspiranter står ikke og venter mellem sivene. 
”Lige nu mangler vi to kvinder. Én til fireren og én til dobbeltsculleren. Mange ser slet ikke sig selv som handicappede, og har måske aldrig tænkt eliteidræt. Andre igen går i baglås, når de hører, at der skal trænes otte-ti gange om ugen. Jeg kan kun opfordre til at komme herned, ” siger Lotte Madsen.

Proteser til roning

Heldigvis er hele rammen omkring projektet godt kørende. Det er sponsorere, der sørger for at økonomien balancerer – og ikke mindst at materiellet er funktionsdygtigt ALTID. Her støtter Sahva med proteserne.
”Det er helt uvurderligt, at have en fast bandagist, der smider, hvad han har i hænderne, og kommer ilende. Det er guld værd! Han kender miljøet, og roerne, og springer til, når det brænder på”, siger Lotte Madsen om Thomas Borregaard, som er fast tilknyttet bandagist fra sponsoren Sahva.

Eliteidræt som handicappet

”Hvis det stod til Lotte, så boede vi i telt her ude på bådebroen”, griner Brian Sibbern, som er kommet ind fra søen lidt før de andre, fordi en skrue løsnede sig i protesen.
For Brian Sibbern er det lidt held i uheld at lande her i eliterobåden på vej mod det olympiske stadion.
”Det er stadig hårdt arbejde, men måske lidt nemmere at være eliteidrætsudøver som handicappet. Jeg har fået denne her chance og går 100 % ind for det. Jeg er her hver gang,” storsmiler han og lyser af lyst til at træde ind på stadion, både i London 2012 og i Rio 2016.

Opbakning til holdet

Brian Sibbern har roet et år og har været amputeret i fire år. Han har altid dyrket idræt, men dette er det vildeste:
”Jeg vil bare afsted, bevise noget, opleve noget. Det tænder mig helt vildt, ” siger han og fortæller om sin uge, som inkluderer mindst ti timers træning, og højst fem timers søvn hver nat - ved siden af arbejdet som bager.
”Det er en kæmpe investering. Men jeg får en fantastisk støtte. Både fra sponsorer, bandagisten, der ordner ankelled, hylster og løse skruer – og så klubben, som er min nye familie. Sikken en velvilje jeg mærker.
Og så er det guld værd, når det hele lykkes, når alle trækker årene op af vandet samtidig, og skuden bare ryger afsted!”

Relateret tekst

Link til Dansk Handicap Idræts-Forbund. (Åbner i nyt vindue).

Til toppen