Skip navigation

Pas, penge - og støttestrømper

Hver tiende passager i et fly, der er i luften mere end otte timer, får såkaldte ”symptomfri blodpropper” i benenes dybe vener. Det vil sige, at dem, der får blodpropperne, ikke umiddelbart mærker noget til det. Brug af støttestrømper nedsætter risikoen markant.

Med 200 passagerer på farten 

Det høje tal dokumenterer seks britiske speciallæger i en undersøgelse, hvor man fulgte cirka 200 flyrejsende. Resultatet, som er offentliggjort i det ansete lægetidsskrift ”The Lancet”, gælder den halvdel af flypassagererne, som lægerne ikke havde forsynet med progressivt virkende støttestrømper. Blandt de 100 passagerer, som havde fået udleveret støttestrømper inden flyvningen, var der ingen, der fik blodpropper.

Forebyggelse er sund fornuft

Overlæge på Flyvemedicinsk Institut på Rigshospitalet, Mogens Tangø, er overrasket over, hvor mange passagerer briterne fandt med det såkaldte "turistklassesyndrom". Da der er tale om symptomfri blodpropper, som blev fundet ved hjælp af analyser af passagerernes blod, afskrækker undersøgelsen ham dog ikke.
Alligevel er Mogens Tangø enig i, at risikoen for blodpropper er reel, og at det derfor er klogt at have støttestrømper på, når man skal rejse langt – uanset om turen går med fly, bus, bil eller tog.

Blodet klistrer sammen

”En del af forebyggelsen er støttestrømper som, helt eller delvist, forhindrer ophobning af væske i benene. Og det er det vigtige. For sidder man i et flysæde fra København til New York, vil benene typisk svulme op med én liter væske. Væskeansamlingerne medfører et højere tryk i benene, hvilket fører til, at blodårerne presses sammen.
En selv beskeden formindskelse af årernes diameter, betyder et markant fald i den hastighed, hvormed blodet flyder gennem årerne. Og så er det, risikoen opstår. Jo lavere gennemstrømningshastighed, des større risiko for at de røde blodlegemer ”klistrer sammen” til en prop. En risiko der i fly forøges af, at trykket i kabinen kun er tre fjerdedel af trykket ved jordens overflade,” siger Mogens Tangø.

Små propper forsvinder af sig selv

”Helt små blodpropper, og dem er der langt flest af, vil som regel blive ført til hjertet og ud i lungerne, uden folk mærker noget. Over tid vil de sammenklistrede blodplader igen adskilles, og alt er tilbage ved det normale. Det farlige er, når en blodprop vokser sig stor. Enten så stor at den ikke kan passere årerne, der fører til hjertet eller – mere sandsynligt – årerne til eller i lungerne.
De mest problematiske propper er dem, vi kalder ”saddeltromboser”, fordi de blokerer begge de årer som leder ned i hver sin lunge. Den type blodpropper er fatale inden for sekunder. Også blodpropper af en størrelse som blokerer hele eller dele af en lunge giver umiddelbart åndenød og er så alvorlige, at øjeblikkelig sygehusbehandling er nødvendig,” forklarer overlægen.

Ukendte faktorer

De mange blodpropper, som de engelske læger fandt i deres undersøgelse, drejer sig formentlig om små og harmløse.
”Men det er faktisk et problem, at vi ikke har helt styr på risikofrekvensen i forbindelse med rejser. For det er utvivlsomt sådan, at en del af de blodpropper, som fører til indlæggelse, er startet under en lang rejse, men først giver sig til kende på et tidspunkt, hvor ingen længere forbinder propdannelsen med en rejse. Så derfor er der rigelig god grund til at forebygge, når man skal ud at rejse langt,” mener Mogens Tangø.

Vand og bevægelse

En vigtig forebyggelse er at undgå passivitet. Det gør man ved at bevæge fødder og ben med jævne mellemrum. Enten ved små ture op og ned i gangen eller ved fod- og bengymnastik, når man sidder ned.
”Desuden skal man drikke rigeligt på de lange flyveture – blot ikke af alkoholen!” pointerer Mogens Tangø.
Hvis man skal sove i flyet, eller kender sig selv godt nok til at vide, at man ikke får gymnastikken gjort undervejs, er støttestrømper dog den vigtigste forebyggelse mod både væskesamlinger og blodpropper i benene.

Relateret tekst

Kontakt Sahva:

Til toppen