Skip navigation

Kunstigt ben på hesteryg

Line Damgaard mangler det højre ben fra midt på låret og ned. Men som hun sidder dér i den knirkende sadel og koncentreret dirigerer den mørkebrune vallak rundt i ridehallen, er det ikke til at se.

Line Damgaard fik amputeret sit højre ben da hun var 18 år. Men hvis man ikke ved det, kan man dårligt se det. Heller ikke da hun for en times tid siden tømte bilen for hestegrej, bagage og sadel og slæbte det hele ind i stalden. Eller da hun trak sin livlige hest, Kolkjærs Silvano, ud af boksen og gik i gang med at strigle, nusse, sadle og gøre ham klar til dagens træning.

Benprotese uden begrænsning

I det hele taget er der ikke meget, Line Damgaard ikke kan eller gør, bare fordi hun mangler benet. Til gengæld kan hun svinge protesefoden helt op i øjenhøjde og i behagelig stilling trække ridestøvlen på.

Drømmen om store medaljer

”Som hestepige har jeg altid drømt om OL og VM. Men det var jo svært at opnå – nærmest umuligt. Efter amputationen blev disse mål pludselige mere mulige, fordi handicapridningen ikke er så stor som raskridningen,” smiler Line Damgaard.

Hun er født og opvokset i Aalborg, og har redet siden hun var fem. Nu er hun blevet 28, og drømmene er der stadig – med en deltagelse ved de Paralympiske Lege som det helt store mål.

Bandagist i hverdagen

Til daglig arbejder hun som bandagist hos Sahva i Aalborg. Her laver hun proteser og bandager til andre; og udvikler samtidig videre på sin egen. Det er et arbejde, hun brænder for, og ikke har tænkt sig at slippe igen. Ligesom med ridningen. Hér midt i den sortbrune savsmuld, duften af svedig hest og knirkelyde fra den nye, håndsyede sadel finder hun lykken og dyrker ambitionerne.

Kræft i knæet

Man kan roligt sige, vejen til handicapridningen har været lang og smertefuld.
Da Line Damgaard var 12 år, begyndte hun at få ondt i benet. To år senere blev hun opereret på grund af et knoglefremspring i knæet. Så gik der et par år med flere undersøgelser, før hun som 16 årig igen blev opereret. Det var i 1998.

Massive smerter

”Det var slet ikke sjovt. Jeg kunne ikke ride, cykle eller dyrke noget idræt, fordi det gjorde så ondt. Følelsesmæssigt var det op og ned i kulkælderen. Jeg kunne ingenting. Ikke rejse eller noget. Og jeg fik hele tiden smidt i hovedet, at ’det er bare fordi, du ikke gider’,” fortæller hun om de turbulente teenageår.

Amputationen var en lettelse

Endelig fandt lægerne ud af, at knæet var så fyldt af kræft, at det ikke kunne reddes, og Line Damgaard fik amputeret det højre ben i oktober 2000.  
”Det blev nærmest en opmuntring for mig at få fjernet benet, så jeg kunne komme om på den anden side. Nu kunne jeg tage benet af, hvis det gjorde ondt; det kunne jeg ikke før,” smiler hun lettet.

Op på hesten igen

Kort efter amputationen befandt Line Damgaard sig igen i de elskede omgivelser af hø, heste og duftende læder. Ligesom det også var amputationen, der vækkede ønsket om at blive bandagist. En perfekt kombination, synes hun selv. Både at kende vilkårene for seriøse sportsfolk, vide en masse om proteser og muligheder, og på egen krop kunne eksperimentere og udvikle produkterne.

Ro i ridehallen

I ridehallens kølige luft er Kolkjærs Silvano ved at være mør. Eller også er det rytteren, der er træt. I hvert fald bliver farten sat ned og hesten skridter roligt rundt. Skummet drypper fra mulen, hovedet hænger slapt mens rytteren klapper den rosende på halsen: ”Dygtig. Dygtig.”

Store ambitioner og håb

Det store mål er godt nok Paralympiske Lege, men på vejen dertil står ambitionerne i kø ved både store og små konkurrencer, som de begge to meget gerne vil deltage i. Line Damgaard og Kolkjærs Silvano fra Aalborg.

 

Se Line Damgaard ride dressur:

Relateret tekst

Kontakt Sahva:


 

 



Læs flere kunders historier

Til toppen