Skip navigation

Joes nye benprotese. Da fodboldspilleren fra Ghana fik kunstigt ben.

Det nye liv starter her. Sådan føles det i hvert fald for Joe Amoh fra Ghana, som han står dér i gangbarren hos Sahva i København med sin spritnye benprotese og ligner en strålende, forbløffet og lykkelig mand.

Sahvas bandagist, Christer Levin, trækker forsigtigt strømpen ud gennem det lille hul i bunden af Joe Amohs nye hylster til en benprotese. Joe Amoh følger nøje med. Musestille, intenst. Han har været amputeret lige siden han var ude for en traktorulykke som otte-årig et sted i Ghana - og nu ligger han her, tyve år senere, og oplever en drøm gå i opfyldelse lige for øjnene af sig.

Benprotesen holder

”Kom, så kan du prøve at rejse dig. Jeg skal nok passe på dig,” smiler bandagisten, og Joe Amoh sætter sig op. Rejser sig tøvende og usikkert, mens han hele tiden kigger ned på det nye ben, og kan slet ikke lade være med at smile stort.

Simpel model

Benprotesen er en simpel model. Med god grund. Inden bandagisten begyndte arbejdet med at fremstille den nye protese, sad han længe sammen med Joe Amoh og så billeder fra hjemlandet.

Slidte fotografier

Billederne bar præg af at være bragt vidt omkring, lidt krøllede, falmede, slidte at se på. Men de gav et klart indtryk af Joe Amohs liv, sådan som det ser ud i den ghanesiske hverdag - og dermed hvad den nye protese skal kunne holde til.

Ingen proteser på banen

I Ghana er Joe Amoh træner for landsholdet i fodbold for benamputerede. På banen er det ikke tilladt at bruge nogen former for proteser, så de seks markspillere drøner rundt på ét ben og krykker – men i rasende fart og med fuld kontrol over bolden. Målmanden har dog begge sine ben i behold, men mangler til gengæld en arm.

Alle er lige

Når proteser er bandlyst, stiller det alle de amputerede lige, for i virkelighedens verden er det de færreste i Ghana, der har mulighed for at få en protese. Der er hverken ressourcer eller økonomi til den slags luksus.

Handicap i det skjulte

”I Ghana er det svært at være handicappet. Man har tendens til at gemme sig væk, for at skjule sit handicap. Det vil jeg gerne ændre på. Jeg vil gerne vise, det er okay at være handicappet, og at der er masser af muligheder for et godt liv alligevel. Som for eksempel i sporten,” ivrer Joe Amoh, mens han holder en pause i gangtræningen.

Hurtig læring

Hvor andre mennesker normalt har flere måneder til at lære at bruge og bevæge sig korrekt med en protese, er Joe Amoh tvunget til at lære det på blot ni dage. Så skal han nemlig tilbage til Ghana, og dérfra må han klare sig selv.

En reservefod og et ekstra knæ

”Du får lidt reservedele med, så du selv kan reparere protesen, hvis der bliver noget med den. Jeg skal vise dig hvordan,” siger bandagist Christer Levin, og har fundet et ekstra knæ, en umbraconøgle og en reservefod frem.

Sahva sponserer protesen

Joe Amoh nikker taknemligt. Sahva har valgt at sponsere hans nye ben kvit og frit.
”Det er måske ikke noget, vi får noget ud af som sådan,” indrømmer Christer Levin.
”Men vi vil gerne støtte en mand af Joes type, fordi han gør så meget for de handicappede i Ghana. På sigt er det da også håbet, at netop hans nye protese kan være med til at flere handicappede i landet kommer ud af busken og bliver aktive - og så er det jo det hele værd.”

Protesen åbner døre

For Joe Amoh har protesen mere end blot signalværdi. For ham betyder det helt nye muligheder. For ikke at sige et helt nyt liv.

Intet job til en mand med krykker

”Jeg har i mange år arbejdet for den ghanesiske forening for fysisk handicappede i Ghana. Jeg cyklede rundt i byen med en telefon, som folk så kunne købe taletid af. Men nu er der også i Ghana kommet flere mobiltelefoner, og derfor var der ikke længere arbejde til mig. Så har jeg søgt noget forskelligt, men ingen vil have mig, når jeg går rundt med mine krykker,” fortæller han alvorligt.

Uden penge, intet bryllup

Joe Amoh havde også en kæreste, som han håbede at kunne gifte sig med. Da han mistede jobbet, måtte han samtidig også sige farvel til kæresten. Der var ganske enkelt ikke råd til at blive gift, og derfor ville det være uansvarligt at fortsætte forholdet.

Benprotesen giver frihed

”Med en protese kan jeg få et job, fordi jeg ikke længere er afhængig af mine krykker,” forklarer Joe Amoh – og tilføjer med et smil: ”Og så kan jeg blive gift.”
Derfor starter det nye liv lige her. Midt i vinterkolde Danmark i en gangbarre hos Sahva i København.

Relateret tekst

Kontakt os og hør mere om dine muligheder:

Mere information om benproteser:

 

 

 


 

 


 

Til toppen