Skip navigation

Jeg føler mig enormt privilegeret over at sidde her i dag!

 

For 14 år siden fik Dorrit Stehr konstateret brystkræft og fik fjernet sit ene bryst. Hun fik at vide, at hun havde 30 procent chance for at overleve, men har alligevel kæmpet sig igennem og er nu kommet ud på den anden side med livet i behold.

Det var torsdag den 26. november 1998, og der lå et gråt skydække over Roskilde sygehus. Det var nemlig den dag, Dorrit Stehr i en alder af 39 år fik konstateret brystkræft, og det ene bryst skulle fjernes mandagen efter.

”Jeg husker tydeligt den dag. Jeg blev meget chokeret. Jeg røg dengang og fik lov til at ryge en cigaret. Det blev den sidste, jeg røg,” siger Dorrit.

Samme dagtog Dorrit på arbejde, fik samlet sine kollegaer og fortalt, at hun havde brystkræft. Det var vigtigt for hende at være åben omkring det og selv give sine kollegaer beskeden:

”Det var vigtigt for mig, at mine kollegaer ikke tog afstand til mig og blev bange for at tale med mig. Derfor gjorde jeg det klart for dem, at de skulle kigge på mig som den person, jeg er, og ikke være bange for at stille spørgsmål,” fortæller hun.

”Jeg gik i sort”
Det blev mandag og tid til operationen. Da Dorrit vågner op, konstaterer hun hurtigt, at det ene bryst mangler, men undrer sig over, at hendes ben også er bundet ind.

Det viser sig, at de har transplanteret hud fra lårene, fordi al væv helt ind til ribbenene blev fjernet, da kræften havde spredt sig detil også. Det var en traumatisk oplevelse for hende, men ikke lige så traumatisk som beskeden, hun fik, da hun blev udskrevet 3 uger senere:

”Da jeg blev udskrevet efter operationen, fik jeg at vide, at jeg havde 30 procent chance for at overleve, og dér gik jeg i sort. Jeg lukkede mig inde i mig selv.  Jeg kunne ikke forstå, at det var mig, han talte om. Den gang var min søn kun 7 år. Hvordan skulle jeg få fortalt ham, at jeg måske snart ikke er her mere. Efter den besked hørte jeg ikke længere, hvad lægen sagde,” siger Dorrit, der heldigvis havde sin mand ved sin side.

Hun skulle med det samme i gang med den skrappeste kemoterapi, som fandtes dengang. Den skulle hun have hver 3. uge.Derudover fik hun strålebehandling og to former for antihormon. Det betød, at hun mistede alt sit hår, var søvnløs, kastede meget op og havde ingen appetit.

”Jeg tabte mig rigtig meget, og det føltes som om, alt inde i min krop var ved at springe,” fortæller hun og skutter sig.

Da hun var kommet sig over det værste chok, var hun alligevel i stand til at tage ja-hatten på og tage udgangspunkt i de 30 procent og se mulighederne frem for begrænsningerne.

”Jeg har altid elsket at lave mad. Derfor var jeg fast besluttet på, efter at have ligget i sengen den første uge efter kemoen, at stå op og få lavet noget god mad og sørge for at spise mange grøntsager, kosttilskud, få noget frisk luft og ikke mindst sørge for at få styrket mit immunforsvar,”siger Dorrit og fortsætter:

Derudover fik jeg jævnligt akupunktur og gjorde noget godt for min krop. Det hjalp mig utrolig meget ind til næste kemo.”

Kærligheden sidder ikke i et bryst!
Det var en hård tid for familien. Selv om Dorrit forsøgte at være så positiv som mulig, havde hun undervejs i forløbet gevaldige nedture.

”Jeg blev indimellem bange for, at jeg ikke ville overleve, og hvad så med familien? Vi blev jo nødt til at tage stilling til og arrangere, hvad vi skulle gøre med økonomien og især huset, hvis jeg ikke overlevede,” siger Dorrit, der samtidig oplevede, at hendes søn tog afstand til hende, da hun var i kemoterapi:

”Han sagde, at jeg lugtede. Det gjorde jeg også. Jeg havde en slem metalsmag i munden lang tid efter, jeg havde fået kemo.”

Dorrits søn har dog efterfølgende givet udtryk for, at han aldrig var bange for, at mor skulle dø, og det var da også kun under kemoterapi, at han tog afstand. Både Dorrits venner og familie har været en stor støtte.

”Som min mand siger, så sidder kærligheden jo ikke i et bryst,” siger hun og smiler.

Sahva har været en kæmpe hjælp
Mange føler, at en stor del af ens kvindelighed forsvinder, når de får fjernet et bryst. Det er da også den følelse, Dorrit har, og hun kan indimellem misunde andre kvinder:

”Når jeg ser kvinder gå forbi mig med pæne bryster, kan jeg godt blive lidt misundelig og tænke, bare det var mig,” siger hun, men har samtidig aldrig været i tvivl om, at hun ville have en brystprotese. Derfor fandt hun hurtig vej ned til Sahva butikken i Roskilde med en bevilling i hånden, hvor hun har været kunde lige siden:

”Sahva er meget professionelle og behjælpelige. Det er vigtigt med professionel rådgivning i sådan en følsom fase. Jeg har tit været frustreret og følt, at intet var godt nok til mig, og dér har Anne fra Sahva i Roskilde kæmpet for mig og hjulpet mig med at finde de rette proteser, så jeg kunne føle mig som en kvinde igen. Og det er lykkedes,” fastslår Dorrit, der var lidt skeptisk i starten:

”Hun kendte mig jo ikke. Jeg er en person, der gerne vil have, at tingene fungerer, og jeg skal se ordentlig ud. Man skal ikke kunne se, jeg har en protese – i hvert fald med tøj på.  Egentlig tror jeg ikke, jeg gav hende mange chancer i starten,” siger Dorrit og slår samtidig fast, at det har ændret sig siden:

”Sahva kender mig, og det har jeg  rigtig godt med. Anne er der for mig 100 procent, og det er jeg meget taknemmelig over!”.

Find din indre styrke frem
Dorrit var til sin sidste kontrol i maj 2010, hvor hun fik at vide, at hun var kræftfri og ikke længere behøvede de årlige kontrolbesøg. Det var en ambivalent følelse:

”Jeg blev enormt lettet og glad. Men det var også en mærkelig følelse, for den kontinuerlige kontrol havde jo givet mig en form for tryghed. Jeg følte, at min livline forsvandt,” siger hun, men  er dog efterhånden helt sikker på, at det ikke kommer til at ske igen, og hun føler sig heldig:

”Jeg føler mig enormt privilegeret over at sidde her i dag. Det var den bedste dag i mit liv, da jeg blev 50 år. Tænk at få lov til at blive 50!”

Dorrit er sikker på, at det har hjulpet både hende og andre at være åben omkring sin sygdom og involvere sit netværk:

”Lad dem vide, hvordan du har det, og du må gerne vise følelser. Det har i hvert fald hjulpet mig meget. Der er blevet nedlagt nogle tabuer i mit netværk på den måde,” siger hun og lægger samtidig vægt på, at det også er vigtigt at forblive positiv og finde sin indre styrke frem.

”Du er stærkere, end du tror!”

 
 

Bookmark and Share

Relateret tekst

Kontakt os og hør mere om dine muligheder:

 

Se Sahvas udvalg af lingeri og badetøj


Se Sahvas udvalg af brystproteser


 

Tilmeld dig Sahvas kundeklub for brystopererede og få gode rabatter.


Læs om brystproteser:

 

 


Find nærmeste Sahva Butik

Til toppen