Skip navigation

Gode råd til golf- og tennisalbue

En tennis- eller golfalbue har ikke nødvendigvis noget med tennis og golf at gøre. Det er lidelser, der ofte opstår ved bevægelser, der kan genkendes fra de to sportsgrene, men som også kan opstå af andre ensformige bevægelser og belastninger - som for eksempel hos håndværkere eller folk, der arbejder meget med mus ved en computer. 

Tryk på muskel giver smerte

Tennis- og golfalbuer er to sider af samme sag. Smerterne stammer fra små brister i det bindevæv, som holder musklerne ind til knoglen. Vævet irriteres, og der opstår inflammation (en betændelsestilstand uden bakterier). Der bliver dermed mindre plads inde ved musklen, og når den så arbejder, så opstår smerten.

Smerte ved tennisalbue

En tennisalbue er forbundet med de muskler, der udspringer fra ydersiden af albuen, hvor der er et lille knoglefremspring. Det er muskler, der er aktive, når man skal strække fingrene og håndleddet. Der kan være smerter på netop det sted, men de kan også stråle op i overarmen og specielt ned på underarmens yderside og fingre.

Golfalbue skyldes overbelastning

En golfalbue opstår ved overbelastning af senen fra underarmens bøjemuskler, som hæfter inde på albuen. Smerten er koncentreret på indersiden af albuen og ned i underarmen, hvor der kan være en snurrende fornemmelse helt ned i ring- og lillefingeren.

Gode råd når skaden er sket

Du bør naturligvis altid søge læge ved stærke eller vedholdende smerter, men der er også ting, du selv kan gøre. Det vigtigste er først og fremmest at forhindre, at lidelsen bliver kronisk. Her er nogle få, men effektive råd, hvis du har fået en tennis- eller golfalbue:

  • Læg hurtigst muligt is på det skadede sted, når smerten opstår. Husk altid at lægge et stykke stof  (f.eks. et viskestykke) imellem, da du ellers kan få forfrysninger på huden. Brug gerne 15-20 minutter ad gangen ca. hver anden time den første dag. Fortsæt gerne de følgende dage, mens du følger de øvrige råd.
  • Hold armen i ro. Hver gang du bruger den skadede arm, vil den hæve op igen, og betændelsestilstanden kan forværres. 
  • Brug et støttebind, der giver mild kompression, og samtidig hjælper dig med at holde armen i ro.
  • Hold armen højere end hjertet for på dén måde at lette trykket omkring det smerteramte område.

Genoptræning efter tennisalbue

Når du har holdt armen i ro i nogen tid, og smerterne fortager sig, er det en god idé at gå i gang med nogle øvelser, der gør dine armmuskler stærkere og mere smidige.

I din lokale Sahva Butik kan du få flere gode råd om, hvordan du kommer af med din tennis- eller golfalbue. Du kan også få forskellige typer støttebind og bandager, der hjælper dig til at komme hurtigere om på den raske side igen.

Se sahvas udvalg af bandager her.

Relateret tekst

Kontakt Sahva:


 

Til toppen