Skip navigation

Gigt, fodindlæg og sko

Der findes mange former for gigt, hvoraf slidgigt og leddegigt er de mest almindelige.

Omkring 35.000 danskere lider af leddegigt. Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men heldigvis findes der flere hjælpemidler, der kan gøre hverdagen lidt lettere.

Det bedste for fødder med gigt

Hos Sahva kan vi hjælpe med at finde sundt fodtøj til fødder med gigt. Vi kan også lave aflastende fodindlæg og fremstille håndsyede sko, der passer præcist til dine fødder - uanset hvordan de ser ud.

Bevilling af fodindlæg og ortopædiske sko

Hvis du har behov for specialfremstillede indlæg eller særligt fodtøj, skal du have en henvisning fra lægen, som du skal bruge for at søge den kommune, du bor i, om en bevilling.
Bevillingen dækker størstedelen af udgiften til fodtøj eller indlæg, men der vil altid forekomme en egenbetaling oveni.

Normalt bevilges ét par sko for hver 18 måneder. Dog kan der, ved den første bevilling, søges om et par skiftesko efter tre måneder.

Flere muligheder for sko

Ikke alle gigtfødder har behov for håndsyet fodtøj. Nogle kan fint klare sig med fabriksfremstillet ortopædisk fodtøj, såkaldte ”FF-sko” eller ”Semi-ortopædisk fodtøj”, mens andre kan fortsætte med at bruge de sko, de allerede har, med et par specialfremstillede indlæg lagt i fodtøjet.

Gigtfødder stiller krav til skomageren

Gigtfødder kan være komplicerede at have med at gøre, da de er i konstant forandring. Det kræver derfor en helt speciel viden og erfaring af den ortopædiske skomager.
Dén erfaring tør vi godt sige, at vi har i Sahva, og vi guider dig gerne gennem junglen af muligheder i forhold til dit behov.

Bandager der støtter og lindrer

I Sahvas butikker rundt i landet, kan du finde et stort udvalg af bandager til svage eller sårbare led. Både til ankler, knæ, ryg, skuldre, albuer og håndled.
Vores personale i butikkerne står klar til at vejlede dig på bedste vis.

Ti gode råd til et bedre liv med gigt

  • Kend din gigt og dens behandling. Opsøg mest mulig viden om sygdommen.
  • Tag din medicin som aftalt.
  • Fortæl dine behandlere om de forandringer, du oplever. På den måde har lægen mulighed for at ændre din behandling.
  • Find dit eget tempo. Det er dig, og ikke din gigt, der bestemmer, hvad du kan og ikke kan.
  • Bevæg dig. Det styrker musklerne og holder leddene i gang.
  • Hold pauser. Fordel opgaver og aktiviteter ud over hele dagen og hold flere pauser.
  • Aflast dine led. Gode arbejdsstillinger og løfteteknikker er vigtige for ikke at overbelaste leddene.
  • Hjælpemidler gør livet lettere. Brug de mange hjælpemidler, der findes til netop gigtramte.
  • Spis sundt og hold vægten. Følg kostrådene om at spise sundt og varieret, og spar på sukker og fedt.
  • Tal med andre om gigt. Sæt ord på, hvad gigtsygdommen betyder for dig – både psykisk og fysisk.

Relateret tekst

Kontakt os og hør mere om dine muligheder:

Mere information:

 

 

Til toppen