Skip navigation

Forkæl dine fødder

Dine fødder bliver dagligt udsat for stor belastning. Det er dine fødder, der bærer rundt på hele din kropsvægt. Derfor har dine fødder også særligt brug for at blive passet godt på. Det rette fodtøj er et godt sted at starte.

En god sko er afgørende for dine fødders sundhed og velvære. Med det rette fodtøj kan du forebygge mange gener såsom nedsunken forfod, hammertæer eller skæv storetå, som ellers kan opstå i forbindelse med det forkerte fodtøj.

Mange mennesker, der har gået i for små sko, har ofte hammetæer. Det skyldes i 9 ud af 10 tilfælde for små eller for smalle sko. Derfor er det vigtigt, at skoen sidder ordentligt på din fod. Den må ikke trykke nogen steder, og dine tæer må ikke presses sammen, som for eksempel ved spidse og højhælede sko.

Én ting har erfaringen lært mig efter 20 år i faget. Dét at mærke sine fødder og have god kontakt med dem er en nedprioriteret dyd, som ofte medfører, at ustabile, korte eller for smalle sko gør, at foden ikke har mulighed for at fungere normalt, som den var tænkt,” siger Mette Minke, der er produktchef hos Sahva og specialist i sko.

En smuk og funktionel sko
Når du dag efter dag lukker fødderne inde i både strømper og sko, er du også mere modtagelig over for fodsvamp, neglesvamp eller nedgroede negle.

Den svampeart, der kan give problemer i fødderne, lever allerede naturligt på huden, hvor den lever af hudrester, som afstødes i takt med, at huden gendannes. Varme og fugt giver ekstra gode betingelser for, at svampen udvikler sig voldsomt.

Dårligt fodtøj kan også give nedgroede negle. Når neglen udsættes for daglige tryk, kan neglen bore sig ned i den lidt tyndere hud, der findes i neglekanten. Det kan medføre betændelse eller infektion i neglene.

”Dét, som Sahvas sko har i højsæde, er funktionalitet i forhold til den enkelte brugers behov kombineret med et æstetisk ydre”, siger Mette Minke og fortsætter:

”Skoen skal som udgangspunkt kunne beskytte og støtte foden samtidig med, at den tillader fodens naturlige bevægelser.”

Du kan selv gøre meget for at undgå fodlidelser. Det du skal kigge efter, når du køber sko er, at…

.. skoen er stabil. Det vil sige, at hælkappen er stabil, og at sålen som minimum er vridstabil fra hælen og frem til grundleddene.

.. skoen har et godt "snørrestykke", der sikrer, at skoen samler foden og sidder stabilt om samme.

.. materialet, som skoen er lavet af, skal være åndbart og sat sammen på en sådan måde, at sømme og kanter er placeret væk fra trykfølsomme områder og i øvrigt godt polstrede.

.. sålens funktion passer til dit behov. Ønsket til funktion er forskelligt alt efter, om der er tale om et barn, der skal kunne hoppe og bevæge sig meget, eller om du har gigt og ondt i anklerne.

.. pasform og størrelse er korrekt til dine fødder.

Besøg én af Sahvas butikker og få en grundig vejledning og snak om, hvilken sko der er den rette til netop dine fødder.  Alle Sahvas behandlere har målrettede uddannelser som ortopædiske skomagere, bandagister, fysioterapeuter og fodterapeuter.

Find nærmeste Sahva butik.

 
 

Relateret tekst

Kontakt os og hør mere om dine muligheder:

Find nærmeste
Sahva butik


Se vores udvalg af sko i webshoppen


Læs også:

Sunde fødder med den rette størrelse sko

Kend dine fødder

Gode grunde til at bruge fodindlæg

Andre artikler om
fødder og fodtøj

Til toppen