Filips fod er slap. En historie om børn og hjælpemidler.
Filips ene fod er slap. Det gør ikke ondt i den, men dengang han blev født, var det bare sådan, det var. En slap fod.
”Øv,” sagde han til sin mor.
”Hvordan skal jeg sparke til en bold, når min fod er slap?”
Filips mor smilede og sagde, at i morgen skulle de op og besøge en dame, der hed en bandagist. Hun kunne lave noget til Filips fod, så han kunne sparke ligeså meget bold, han havde lyst til.
En trylle-støvle?
Da Filip var kommet i seng den aften, lå han og tænkte over det, hans mor havde sagt. Var det mon en trylle-støvle, han skulle have på sin fod? .. Eller ville bandagist-damen skære hans fod helt af og give ham en ny??
Det var faktisk ret uhyggeligt at tænke på.
Bandagist-Sara er sød
Næste morgen kom Filip og hans mor ind til bandagisten. Hun hed Sara og var meget sød.
”Du skal have en fodkapsel”, sagde Sara.
Filip kiggede på sin mor og blev lidt genert. Mest fordi han ikke forstod, hvad Sara sagde.
Kold og varm gips
Sara puttede gips rundt om Filips slappe fod. Gipsen var først helt våd og dejlig varm. Efter lidt tid blev gipsen endnu varmere og ligeså hård som en papkasse. Så klippede Sara gipsen af igen, og selvom det føltes meget mærkeligt, gjorde det ikke ondt.
”Du er godt nok dygtig til at være hos en bandagist,” sagde Sara. Det syntes Filip også.
Vente, vente, vente
”Får jeg min fodkapsel i dag?” spurgte Filip, næste morgen, da han vågnede.
”Nej, der går lige nogle dage,” svarede hans mor.
Jubii! Fodkapslen er klar!
En dag ringede telefonen, og Filip løb, alt hvad han kunne, for at komme først.
Det var bandagist-Sara.
”Nu må du gerne komme og få din fodkapsel,” sagde hun.
Filip sprang højt op i luften. Så glad blev han.
Meget fin – og lidt svært
Fodkapslen var lige præcis den farve, Filip havde ønsket sig. Men lige da han fik den på, var det slet ikke så nemt at løbe, som han troede.
”Du skal øve dig nogle dage,” sagde Sara, ”så skal du nok komme til at løbe stærkt!”
Filip sparker bold
Filip øvede sig og øvede sig og øvede sig, og pludselig en dag kunne han både løbe og sparke bold. Lige så tit og lige så meget han havde lyst til.
