Skip navigation

Fødderne skal stå korrekt

Fejlstillinger i foden påvirker hele bevægeapparatet og kan føre til kroniske fejlbelastningsskader i knogler, led, muskler og sener. Mange af disse fejlstillinger kan korrigeres med indlæg.

Forskellige indlæg til forskellige fodproblemer

Ved korrektion af fejlstillinger forsøger man at genskabe de normale relationer mellem led og knogler i foden. F.eks. ordineres der indlæg med forfodspelotte til nedsunken forfod. Til nedsynkning af svangen ordineres svangstøtte. Til udaddrejning af hælen (calcaneovalgus) ordineres indlæg med indvendigt løft under hælen (variserende kile). Til indaddrejning af hælen (calcaneovarus) ordineres indlæg med udvendig løft (valgiserende kile).

Svære fodlidelser kræver særlige indlæg

Indlæg til mere omfattende fejlstillinger – som f.eks. hulfod, følger efter fraktur, aflastning af sår og andre deformiteter - udføres efter gipsafstøbning.
Det fordrer en vis plasticitet af muskler og ledbånd, og de korrigerende indlæg er derfor sjældent anvendelige hos midaldrende og gamle.

Aflastning af fodens ømme punkter

Ved aflastning af ømme punkter mindsker eller fjerner man helt tryk fra et sted, hvor tryk enten i sig selv skaber smerte eller direkte truer fodens vitalitet. Det kan gøres ved at sørge for, at det omgivende væv overtager en del af, eller hele, vægtbelastningen fra det trykudsatte sted.
Det gøres ved at slibe fordybninger eller ved løft af det ømme punkts omkringliggende omgivelser.

Trykaflastende fodindlæg

Indlæg, med aflastning af ømme punkter, benyttes f.eks. ved aflastning af sesamknogler under storetåen (sesamoiditis, hypertrofi), smerter ved ledhovederne på mellemfodsknoglerne (metatarsalgi), ved gigt- og diabetesfødder og til meget sårbare fødder, hvor der er risiko for sårdannelser.

Afhjælpning af benlængdeforskel med indlæg

Forskel på benlængden er ofte årsag til - eller forværrer - ryg- og hofte/bækkensymptomer. Sædvanligvis skal der være mere end 1 cm forskel, før der er indikation for korrektion.
Hvis der er tale om mere end 1,5 cm forskel anbefales forhøjelse af hælen.

Større forskelle på benlængden

Benlængdeforskelle på 2-5 cm kan behandles med sålforhøjelse, håndsyet fodtøj, operativt ved at standse knoglevækst (epifysiodese) under væksten eller ved afskæring eller udskæring af knogledel (resektionsosteotomi) som voksen. Knogleforlængelse kan overvejes ved 3-15 cm benlængdeforskelle. Ved forskelle på mere end 15 cm er det ikke sikkert, at knogleforlængelse forbedrer det funktionelle resultat.

Relateret tekst

Til toppen