Skip navigation

Effekten af fysioterapi skal kunne måles

I et ph.d.-projekt på Sahva og Center for Idrætskirurgi ved Københavns Universitet, arbejder fysioterapeut og ph.d studerende, Jonathan Comins, på at udvikle og validere måleredskaber til knæpatienter med forreste korsbåndslæsioner.

Det er umuligt at vide, om det er behandlingen, placeboeffekten eller bare tiden, der har den største effekt på patienters ”sygdomstilstand”, medmindre der anvendes velvaliderede redskaber til at måle graden af ”sygdommen” og graden af ændringen af denne tilstand. Og hvordan matcher patientens egen opfattelse af behandlingseffekt de objektive målinger?

Målet er funktionsmåling
Fysioterapeuter er oftest interesseret i, hvordan en patients sygdomstilstand påvirker hans eller hendes funktion, og formålet med behandling er at normalisere dette funktionsdeficit.

Sahvas 3D biomekaniske bevægelseslaboratorie anvendes primært til måling af gangfunktion på patienter, efter forskellige typer af proteser og ortoser er blevet konstrueret af Sahvas bandagister. Men laboratoriet bruges også til diverse forskningsprojekter, eksempelvis for ingeniørstuderende i medikoteknik, i samarbejde med biomekanisk afdeling på Panum Institut, DTU og Institut for Ortopædi og Intern Medicin ved Københavns Universitet.

Tal på gang, løb og hop
Bevægelseslaboratoriet giver mulighed for at sætte tal på basale bevægelsesfunktioner såsom gang, løb og hop, idet man kan beregne vinkler og drejningsmomenter i kroppens store led under selve aktiviteten. På den måde har man et klart funktionelt mål for effekt.

Dog forudsætter det at sygdomstilstanden afspejler sig målbart i den pågældende funktionelle bevægelse. For eksempel kan effekten af en isoleret forreste korsbåndsruptur oftest ikke måles ved almindelig gang, så det gælder om at finde en ufarlig bevægelse, hvor der tydeligt kan måles en forskel mellem et normalt og et ”abnormt” knæ.

Det drejer sig om patienten
Men hvad nytter det, at man objektivt set ”helbreder” patienten og kan måle en procentvis fremgang i funktionsevne, hvis patientens subjektive opfattelse ligger et helt andet sted?
Der kan opnås de mest fantastiske biomekaniske, træningsfysiologiske og funktionsanatomiske behandlingsresultater, men hvis patienten har en helt anden opfattelse af tilstanden, så er det meget svært at retfærdiggøre behandlingen. For hvis patienten er utilfreds vil han/hun aldrig være motiveret til at bruge de fine resultater i sin hverdag. Muligvis kan det være derfor, at den amerikanske instans indenfor monitorering af mad- og medicinalbranchen i USA, Food & Drug Agency (FDA), anbefaler at der sættes speciel fokus på udvikling og validering af patient-relateret effektmåling som en pendant til de objektive mål.

Spørgeskema som måleinstrument
Patient-relaterede måleinstrumenter er blot en anden betegnelse for spørgeskemaer, men lige som ved de objektive biomekaniske måleinstrumenter, kan det være svært at finde spørgeskemaer, som er egnet til specifikke patientkategorier. Ofte anvender man spørgeskemaer på patienter med én form for lidelse, f.eks. korsbåndslæsion, som er udviklet til andre typer patienter, såsom knæartrose. Det viser sig oftest at være særdeles uklogt, for hvis spørgsmålene er det mindste irrelevante for patienten, kan resultaterne fra spørgeskemaet ikke bruges. Der skal bruges mindst lige så meget valideringsarbejde i udvikling af spørgeskemaer som ved udvikling af de objektive måleredskaber.

Det gode spørgeskema
For at være sikker på at spørgsmålene i et spørgeskema er relevante, dækkende, forståelige og dermed valide for netop den udvalgte patientgruppe, så ligger der en omfattende kvalitativ arbejdsproces bag.
Især er der behov for fokusgruppe-interviews med patienter, således at man sikrer sig, man har hørt deres mening om hvert et spørgsmål og de svarmuligheder, der findes. Indholdet fra interviewene skal drøftes grundigt igennem af faglige eksperter, og så skal der omhyggeligt bygges et spørgeskema, man mener dækker præcist patientens behov.

Test af spørgeskemas egnethed
Når man så synes, man har et godt spørgeskema, skal instrumentets måle-egenskaber testes ved brug af en grundig statistisk (læs: kvantitativ) analyse. Jonathan Comins anvender til sit projekt en metode, som betragtes som ”gold standard” indenfor spørgeskemaforskning, nemlig Rasch analyse.  
Rasch analyse sikrer, at man kan lægge de individuelle scores fra hvert spørgsmål sammen, og at man dermed har et én-dimensionelt måleredskab. Én-dimensionalitet er et minimumskrav, hvis man skal måle noget som helst - og især hvis man skal sammenligne sine spørgeskemaresultater med fysisk objektive målinger fra bevægelsesanalyse, som er målet med dette projekt.

Samarbejde i udvikling af spørgeskema
Til Rasch analysen og spørgeskemaudviklingen har Jonathan Comins et meget tæt samarbejde med lektor John Brodersen fra Forskningsenhed for Almen Medicin. John Brodersen er Jonathans metodevejleder og ortopædkirurg lektor Michael Krogsgaard er projektvejlederen. Desuden er Institutleder for Ortopædi og Medicin, Jes B. Lauritzen, tilknyttet som vejleder, da projektet udføres under hans institut.

En ph.d. for erhvervslivet
Ph.d.en er en såkaldt erhvervs-ph.d. Det betyder i praksis, at det er både universiteterne og Erhvervsministeriet (via Forsknings- og Innovationsstyrelsen), der står bag.
En erhvervs-ph.d. er med andre ord en måde at give mulighed for fri forskning og samtidig sikre sig, at den bliver særligt erhvervsrelevant.
”Jeg mener, at forskning skal være anvendelig og kunne underbygge de aktuelle behandlinger, og jeg er meget glad for samtidig at kunne give Sahvas gode arbejde for de bevægelseshæmmede endnu mere synlighed på den her måde,” siger Jonathan Comins.

Relateret tekst

Om Jonathan Comins:

  • Fysioterapeut, M.Sc. Ph.d.-fellow
  • Autoriseret i Danmark og USA
  • Har en Master of Medical Science fra Lunds Universitet, Sverige
  • Arbejdet mange år på Bispebjerg Hospital indenfor idrætskirurgisk genoptræning
  • Leder af det 3-D biomekaniske bevægelseslaboratorium på Sahva i København.

 

Kontakt Sahva:

Til toppen