Brug lysterapi og undgå vintertræthed
Mange millioner mennesker verden over lider i lettere eller sværere grad af vinterdepression. De går nærmest i hi i vinterhalvåret, og deres energiniveau er helt i bund. Lysterapi kan hjælpe rigtig mange til at komme godt igennem vinteren.
10-15 % af befolkningen lider i sværere eller lettere grad af vinterdepression. Yderligere ca. 25 % af danskerne har dét, som kaldes vintertræthed. Vi negligerer ofte problemet ved blot at kalde det følsomhed overfor vinterens mørke.
Lysterapi kan gøre en forskel
Det er muligt at mindske problemet vha. lysterapi. Forskning har vist, at lysterapi normaliserer døgnrytmen hos folk med vinterdepression eller vintertræthed.
Når lyset rammer nethinden i øjet sender øjets nerver besked til en lille kirtel i hjernen kaldet koglekirtlen. Den producerer hormonet melatonin. Melatonin har stor indflydelse på vores døgnrytme, idet hormonet påvirker søvnen. Folk, der lider af vinterdepression, har en forhøjet produktion af melatonin. De er mere trætte og går derfor tidligere i seng og står senere op. Det bevirker, at deres døgnrytme langsomt forskydes. Lysterapi kan hjælpe til at holde det indre ur i trit, og dermed undgå eller formindske vinterdepressionen.
Gode råd mod vintertræthed
- Du kan selv gøre en indsats for at undgå overproduktion af melatonin.
- Brug de lyse timer ude så vidt det er muligt.
- Få motion (også blot en lille smule), da det giver en højere produktion af hormonet serotonin (også kaldet 'glædeshormonet'), hvilket kan dæmpe depression- og træthedsfølelsen.
- Spis fornuftigt og regelmæssigt. Tillige er animalske fødevarer vigtige da de indeholder stoffet tryptofan, som bruges i dannelsen af hormonet serotonin. Andre fødevarer som indeholder dette stof er ris, peanuts, banan m.m.
Lysterapilamper giver mere lys
Lysterapi hjælper rigtig mange danskere. Lysterapi erstatter det dagslys, der er så lidt af om vinteren. Lys måles i lux, og selv på en skyet vinterdag vil der typisk være 1000-2000 lux udenfor og blot 500 lux inde. Til sammenligning kan lysmængden om sommeren nå op over 100.000 lux.
Lysterapilamper afgiver et stærkere lys end den normale lampe, vi bruger til dagligt. Jo stærkere lyset er, jo kortere tid skal behandlingen vare, men typisk 30 min. Lyskilden skal afgive passende lysstyrke på mindst 2500 lux.
Sahva sælger lysterapi
Der er i dag mange produkter på markedet - både bordlamper, lyskasser, lysbriller m.m. Det kan derfor være vanskeligt at vide, hvilket produkt der er gavnligt for dig. Så kom ind i en af vores butikker og få en snak om dit behov. Vi hjælper dig gerne med vejledning, så du får købt det rette produkt.



