Skip navigation

Behandling af klumpfødder i Tanzania

Vi har modtaget en hilsen fra hospitalet i Mwanza, hvor Sahva i foråret sendte en sæk behandlingssko til klumpfødder af sted til. Hospitalet har selv værkstedsfaciliteter til at fremstille ortopædiske hjælpemidler, men både faciliteter og midler er dog beskedne, og derfor er der stor brug for al den hjælp, de kan få andre steder fra.

Anne Kuijs, ergoterapeut på Bugando Medical Centre, fortæller om hospitalet og behandlingen af klumpfødder:

Bugando Medical Centre (BMC) er et stort hospital I Tanzanias næststørste by, Mwanza. BMC modtager patienter fra hele området omkring Victoriasøen, og driver også et universitet for medicin og sygepleje.

Klumpfodsklinikken er godt besøgt

Rehabiliterings-afdelingen består af et fysioterapeutisk afsnit, med fire fysioterapeuter og én ergoterapeut, og et ortopædisk værksted med to ansætte teknikere.
Hver tirsdag og torsdag er der åben klumpfodsklinik. Her kommer børn med klumpfødder og bliver tilset og får behandling af fysioterapeuterne. Der kommer omkring 10 børn hver dag.

Behandling af klumpfødder

Behandlingen af klumpfødder kan starte umiddelbart efter fødslen. Jo før behandlingen kommer i gang, jo bedre er resultaterne.
I klumpfodsbehandlingen anvender vi den såkaldte Ponsetti-metode, hvor foden gradvist bliver korrigeret ved hjælp af gipsindbindinger hver anden uge.
Når foden opnår korrekt stilling foretages en overskæring af akillessenen, for at forhinde akillessenen i at trække foden tilbage i klumpfodsstilling. Herefter bruger barnet sko, som sidder fast på en skinne - også kaldet Foot Abduction Brace (FAB).

Mulighed for behandlingssko

Skinnerne til behandling af klumpfødder (FAB) bliver lavet af teknikerne på det ortopædiske værksted, og forældrene skal betale circa 13 Euro for et par sko. Mange familier kommer dog fra så fattige kår, at de ikke er i stand til at betale dette beløb.
Rehabiliteringen var derfor meget glade for at modtage mere end 200 par klumpfodssko gennem bandagist Annette Langborg i Sahva, som tidlgere har besøgt vores hospital. Skoene betyder at fattige forældre kan reducere omkostningerne væsentligt. Det eneste vi behøver at foretage med disse sko, er at svejse en jernpind fast under dem, for at sikre fødderne bliver holdt i korrekt stilling i tre uger.

To drenge i behandling for klumpfødder

Mohsini er en 1 år gammel dreng, og den yngste af en børneflok på fire. Da han var to uger gammel, kom han til klinikken for at få behandlet sine klumpfødder. Han har fået lagt ny gips hver 3. uge siden, og for to uger siden gennemgik han operationen med overskæring af senen. I dag kom Mohsine og hans mor og fik klumpfodssko til videre behandling.

Jackson har også netop fået sine klumpfodssko. Han er 1½ år gammel og barn nummer tre i sin familie. Han er blevet behandlet for klumpfødder siden han var to måneder gammel.

Med venlig hilsen
Anne Kuijs, ergoterapeut på Bugando Medical Centre

 

Relateret tekst

Kontakt os og hør mere om dine muligheder:



 

Til toppen