Skip navigation

Arme bøj, arme stræk. Fokus på forskellige typer af armproteser.

De nyeste modeller af armproteser kan både rotere, bøje, strække og åbne og lukke hånden. Med andre ord har de mange af den anatomiske arms funktioner – men den mest avancerede armprotese er ikke nødvendigvis den bedste protese til alle, og helt erstatte den manglende arm, er der ingen proteser, der kan. Endnu.

Der sker meget på markedet for armproteser. Især bliver der udviklet på funktioner og bevægelser i hænder og fingre, hvor for eksempel fingrene kan styres individuelt. Desværre er det meget dyrt isenkram, og det er heller ikke alle, der mangler en arm, der kan have glæde af det nyeste nye. Men nogen kan.

Myoelektrisk armprotese styret af musklerne

I prøverummet hos Sahva i København står protesebruger Jan Egelund og tester sin nye, myoelektriske armprotese, som han fik udleveret for blot 24 timer siden. ”Myoelektrisk” betyder, at protesen styres ved musklernes påvirkning af de elektroder, som er bygget ind i protesen, og placeret hvor musklerne arbejder mest kontrolleret og effektivt.

Hurtig læring

Jan Egelunds gavtyvesmil afspejler hans ukuelige optimisme, og det er ikke uden stolthed han demonstrerer, hvordan han både kan få hånden til at åbne og lukke, rotere håndleddet og bøje armen – alene ved at bruge forskellige muskelspændinger i skulderen.

Specialist i armproteser

Chefbandagist i Sahva, Stig Jensen, smiler imponeret.  
”Hvor er du god!” udbryder han.
Stig Jensen er en af de gamle mestre i faget, som blandt andet har specialiseret sig i armproteser gennem de sidste mange, mange år.

Brugerens indstilling er vigtig

”Når man går med et hjælpemiddel, skal man også lære at bruge det. Her er brugerens indstilling uhyre vigtig. Brugeren bliver nødt til at tænke i nye baner og finde andre måder at gøre tingene på. Det er ikke hjælpemidlet, der virker – det er brugerens indstilling til det,” mener bandagisten.

Armprotese med formål

Formålet med en armprotese er enten at give brugeren en gribe-funktion med krog eller hånd, der kan åbne og lukke, eller at opfylde ønsket om en æstetisk protese, der ligner den anden arm. Den kosmetiske arm kan dog også fungere som støttehånd, og dermed give brugeren mulighed for at udføre visse tohåndsfunktioner.

Armen er ikke blot til pynt

”En æstetisk armprotese kan godt lyde forkert, men man tager fejl, hvis man tror, den kun er til pynt. Det er både en støtteprotese, der kan bruges til at holde blokke, cykelstyr og sådan noget, samtidig med at det psykiske aspekt heller ikke skal undervurderes. Med en æstetisk protese kan brugeren få lov at gå i fred og slippe for altid at blive konfronteret med spørgsmål omkring den manglende arm,” fortæller Stig Jensen, der for eksempel har oplevet unge, der kommer for at få en protese, når de skal starte på gymnasiet, så de slipper for at svare på de samme spørgsmål for 117. gang om, hvorfor de mangler en arm og har et løst ærme flagrende.

Armprotesen skal passe brugeren

”Det vigtigste er, at protesen passer til brugeren – og at det ikke er brugeren, der skal tilpasse sig protesen. Nogle brugere har størst glæde og gavn af en meget simpel model, uden de store dikkedarer, mens det omvendt er ligeså vigtigt, at den bruger, der virkelig forlanger noget af sin protese, og gerne vil en masse, også får mulighed for at få en så avanceret protese, at disse ønsker kan blive opfyldt,” understreger han.

Hjælpemiddel fremfor erstatning

Armproteser skal ikke opfattes som en erstatning for den manglende legemsdel, men som et hjælpemiddel og redskab, der kan gøre hverdagen lettere for brugeren på flere måder.

Fra kravleprotese til voksen-arm

Babyer, der bliver født uden en arm, får en kravleprotese, som er en forlængelse af armen, så de lærer fornemmelsen af at have ”noget” på begge sider af kroppen.
Når barnet er omkring tre år, kan man begynde at lave de første forsøg med en myoelektrisk armprotese. Små børn kan ikke tænke systematisk, og barnet lærer at bruge og styre protesen ved simpelthen at prøve sig frem og lege funktionerne ind, så de på den måde vænner sig til at have en protese.

Proteser til børn

Der er delte meninger, om protesen mest er i vejen eller faktisk gavner barnet. Står det til Stig Jensen, er der ingen tvivl.
”Som udgangspunkt bør alle få tilbudt en protese. For barnet er det en fordel at få protese så tidligt som muligt, dels for at give dem oplevelsen af at begge arme er lige lange, dels får de en bedre opfattelse af kroppen, og er også i stand til at øve sig i at bruge begge hænder, som for eksempel til at kaste en bold, cykle, holde papiret fast når de tegner osv. Hvis protesen ikke har nogen gavn, skal barnet selv have lov at vælge den fra.”

Et redskab i hverdagen

Hvis man bliver amputeret som voksen, er et af de vigtigste kriterier for protesen, at den ikke hæmmer bevægelser, og at den fungerer som et godt redskab i hverdagen. Derudover skal protesen også være med til at undgå, at ryggen bliver skæv på grund af den ellers manglende balance i kroppen.

Armprotesen skal bare fungere

Det er mere end tyve år siden, Jan Egelund var ude for den motorcykelulykke, der kostede ham hele den venstre arm.
”Lægerne mente ellers godt, de kunne redde armen så meget, at det kun var nogle af fingrene, der ikke ville komme til at virke. Men jeg har det sådan – hvis noget ikke fungerer, skal det væk!” bedyrer han, og fortæller hvordan han kørte galt (onsdag) selv bad om at blive amputeret – og blev udskrevet senere samme dag (fredag) og gik i gang med en ny uddannelse (tirsdag).

Målrettet og optimistisk

Jan Egelund har en yderst målrettet viljestyrke, og det gælder også, når det kommer til den nye arm. Armen er med det mest avancerede teknik, der findes indenfor albueled, og tilvænningen kræver bogstavelig talt sin mand. Indtil nu har han været vant til en mekanisk protese, med seletøj bag om ryggen, hvor den nye i stedet dirigeres af musklerne og med kun en enkelt rem til at holde den fast.

Præcis styring af protesen

Små elektroder er støbt ind i protesen foran og bagpå skulderpartiet. Følsomheden kan indstilles, så for eksempel håndens åbne- og lukkefunktion kan styres så præcist, at han kan tage om en kop kaffe i en plastikkop uden at spilde. Når han lige får lært at styre den.

Så svært som muligt først

”Jeg har bedt om at få den indstillet på det mest følsomme niveau, simpelthen for at have det så svært som muligt fra starten. På den måde tror jeg, jeg lærer det hurtigere,” siger han.
For nogle en lidt omvendt logik; for Jan Egelund er det måden at lære protesen hurtigt at kende – og det er præcis dét, han vil.

Relateret tekst

Kontakt os og hør mere om dine muligheder:

Se video af forskellige armproteser fra rehab-messen i Leipzig, 2010


 

Til toppen